Bøf, muller, diskopump, muskler – skal det være noget der batter eller vil du nøjes?

Bøf, muller, diskopump, muskler – skal det være noget der batter eller kan du nøjes?

Når vi taler om at skabe muskelmasse, bøf, store muller, store GUNZ så ser man ofte på hvordan vi skaber det.

Vi kender det alle – det lækre skønne pump efter en god solid træning, ærmerne er fyldt ud brystkassen er løftet måsen sidder hvor den skal, men netop det er min pointe. For at det ikke bare skal være pump skal vi sørge for at musklerne vokser inde fra og ud!

Og hvad mener tossen nu med det??? Jo der er forskel på hvordan vi bygger muskelmasse op når vi træner. (jow jow jow kvaliteten af mad spiller også en stor rolle, men det bliver måske et indlæg for sig selv en dag)

Det nørdede:

Hypertrofi – muskelvækst

Det kan gøres på flere måder. Typisk skelnes mellem to former Myofibrillær og Sarcoplasmisk. SAY WHAT?????!!! Jep fine ord fra bondedrengen!

Når vi opnår Myofibrillær hypertrofi vokser vores muskler indefra og ud. Selve muskelfibrene udvider sig. Når vi så til gengæld ser på Sarcoplasmisk hypertrofi øges mængden af væske i muskelcellerne og det får dem til at se store ud. I forhold til Myofibrillær hypertrofi skabes der ikke ret meget relativ styrke når man opnår Sarcoplasmisk hypertrofi.

Så hvad prøver han på at sige?

Der er forskel på hvordan det ser ud når man har smidt ”den polstrede vinterfrakke”.

Du kender sikkert kropstyperne: En kan være som hugget ud af granit, ligne en græsk gud og den anden kan være væsentligt større og mere som Hulken, større proportioner (ja ja ja jeg ved godt ham den grønne er en stærk fætter men lige for at have noget at sammenligne med) Så sigter du efter Rich Froning eller Rich Piana?

Vil du have større ”motor” og forbrænde flere kalorier under og efter endt træning skal du sigte efter Myofibrillær hypertrofi. Du bliver stærkere, dine muskler vil optage mere næring og du vil forbrænde mere fedt.

Skal du bare i byen og du har stået fredag middag og lavet ”curls for the girls” foran spejlet i centret og kortvarigt øget omkredsen af dine GUNZ så skal du i den grad sigte efter Sarcoplasmisk hypertrofi. I mine øjne kaldet ”Disko-pump”. Du kan efter nogen tid godt opleve at du bare pumper jern og så også vil opnå Myofibrillær hypertrofi, men hvis du fokuserer på det vil du blive stærkere.

Som et forsøg ”diskopumpede” jeg lige i fredags. Tjek lige ud hvordan jeg efter endt træning fylder ærmet ud!

One thought on “Bøf, muller, diskopump, muskler – skal det være noget der batter eller vil du nøjes?

  1. Hej Jesper.
    Fint indlæg, jeg er vild med det nørdede !
    Syntes måske der mangler lidt info om
    Træningsform for at opnå Myofibrillær hypertrofi ?
    El Sacroplasmisk hypertrofi ?
    ? Vil det ikke være en god ide at kombi de 2 træningsformer, feks. Træne Sacroplasmisk Engang i mellem for at skabe mere “plads” til Myofibrillær hypertrofi ?
    El fungere det ikke sådan ?
    Ang billeder ! Det er jo tydeligt at det ikke er samme t shirt ! 😃
    Jeg træner også i str. Xl og går hjem i medium 😃😃
    Vh Niels.

Skriv et svar til Niels Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *