Social Media vs. Den virkelige verden

Påvirkning fra Insta, Facebook og SoMe i det hele taget, set fra min vinkel.

 

 

Sociale Medier kan bruges til mange ting. Personligt bruger jeg det til markedsføring og for at få vist glimt af mit liv ved siden af jobbet (ellers tror I jo ikke jeg har et liv😂)

 

Mange måler sig med hvad de ser på f.eks instagram. De idoliserer de personer de følger, og gør hvad de gør. Fred være med det – mange jagter måske bare noget, der er sværere at opnå, end som så.

 

Bevares jeg har da selv gjort det – og gør det på sin vis stadig, blot i en anden form.

 

Det kan også være farligt at sammenligne sig selv og ens egne resultater med dem man ser på de sociale medier, og ikke mindst spise hvad idolerne spiser.  Dem du ser, har ofte den rigtige vinkel, det bedste lys, et filter eller flexer, eller et eller andet , der gør de fremstår knivskarpe. Og spiser du hvad de spiser, kan dine resultater gå direkte i den gale retning hvis målet er fedttab.  Dem du ser/følger benytter ofte en diæt hvor de blot vedligeholder. Og følger du dem, kan du hurtigt risikere at komme i et kalorie overskud hvis målet er fedttab.

 

Det de lægger op ser lækkert ud, og måden de promoverer Nutella eller andet “syndigt” i overflod kan friste dig til at tænke: “Hvis de kan, så kan jeg da også sagtens!” Det er bare ikke altid den holder vand. Så vær opmærksom!

 

Det næste er, at idolisere og sammenligne sig selv med dem du ser på sociale medier. Det er farligt. Jeg siger ikke, at du med hårdt arbejde osv., ikke kan nå mindst ligeså langt som dem, men det sker bare ikke imorgen og heller ikke om et par måneder. Det tager lang tid, det skal planlægges ud fra den du er, og ikke efter en opskrift man finder på sociale medier.

 

Igår gjorde jeg lidt grin med det på min story – men de første fire nyheder på mit instafeed var søde unge veltrænede unge damer der promoverede deres bagdel “squatbutt”. Og det er da interessant at tænke på, at en knæ-ekstension skulle kunne gøre det SÅ markant for måsen🤔😂

Så skal du arbejde på den der 🍑bagdel, ville jeg nok anbefale dig at lave noget hofte ekstension istedet🤓

 

Dødløft varianter, back extensions, GHD, GHR, hip  thrusters osv som de primære Bootybuildere frem for Squatten alene. Den giver da lidt. Men ikke så meget som du tror.

 

SoMe – vær kristisk. Track DINE resultater og sammenlign ikke dig selv med andres resultater. Skaber du fremskridt? JA! Så er det godt nok.  Tempoet kan du ikke nødvendigvis fremme uden videre. Så bare hæng i!! 😊🙌🏽💪🏽

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *